Hvad er peptider?

Det korte svar

Et peptid er en kort kæde af aminosyrer. Proteiner består af de samme byggesten, bare længere. Den gængse grænse går omkring halvtreds aminosyrer: kortere kaldes peptid, længere kaldes protein.

Grænsen er en aftale, ikke en naturlov

Oxytocin har ni aminosyrer og kaldes altid et peptid. Insulin har 51, altså præcis på kanten, og kaldes normalt et proteinhormon. Thymosin beta-4, der sælges som TB-500, har 43 og lander i den gråzone, hvor litteraturen bruger begge ord. Den, der leder efter en skarp definition, leder efter noget der ikke findes.

Hvorfor længden afgør, hvad du kan kontrollere

Korte kæder fremstilles med fastfasesyntese: aminosyrerne kobles én ad gangen på en kæde, der sidder fast på en harpiks. Hvert trin forløber næsten, men ikke helt, fuldstændigt. Derfra stammer de typiske urenheder: afkortede kæder og kæder, hvor et led mangler, alle sammen meget tæt på målmolekylet.

Derfor er HPLC-renhed et indholdsrigt tal her og ikke et markedsføringsudtryk. Kromatografien adskiller netop de næsten identiske kæder og viser, hvor stor en del af det integrerede toppeareal der er målpeptidet. De certifikater, der offentliggøres her, opfylder mindst 99 procent, og hvert tal hører til den batch, der står med nummer på dokumentet. De ligger på siden med laboratorierapporter.

Fem familier

• Vævsreparation: BPC-157 (femten aminosyrer) og TB-500, altså thymosin beta-4 (43). Forskellige molekyler, forskellig mekanisme.
• Metabolisk GLP-1-akse: semaglutid (én receptor), tirzepatid (to) og retatrutid (tre). Her står godkendte lægemidler side om side med ikke-godkendte forskningsstoffer, og den forskel vejer tungere end mekanismen.
• Kognitiv: Semax og Selank, begge korte afledninger af kroppens egne peptider.
• Aldring: Epitalon (fire aminosyrer) og GHK-Cu (tre, binder kobber).
• Somatotrop: ipamorelin og CJC-1295.

Godkendt lægemiddel og laboratoriereagens er ikke det samme

Nogle af navnene ovenfor er receptpligtige i Danmark: semaglutid (Ozempic, Wegovy) og tirzepatid (Mounjaro) er vurderet af Lægemiddelstyrelsen. De fleste andre har ikke tilladelse i noget EU-land. Forskellen kommer ikke fra molekylet, men fra tilladelsen og fra måden stoffet udbydes på. De to definitioner, det hviler på, står på siden med juridisk information. Ingen af disse tekster beskriver anvendelse i mennesker eller indeholder doseringer.